Sommerferien er forbi, og skolen er i gang igen. For første gang siden marts mødtes alle elever og lærere på skolen på én gang, og det var dejligt at være sammen allesammen igen. Humøret var højt, temperaturen ligeså, så vi mødtes på vores nyrenoverede boldbane. Søren Vith bød velkommen og vi sluttede af med at synge vores egen Ålholm sang.
Vinderne af postkortkonkurrencen blev afsløret og 6.c løb af med prisen denne gang og kan se frem til en tur i et badeland, når situationen har ændret sig lidt. Vi fik lige genopfrisket hvordan vi skulle omgås her i coronaperioden, når vi nu skal være så mange sammen, og så var det ellers op i klasserne og få snakket ud om ferie og meget mere.