På Ålholm Skole arbejder vi med understøttende undervisning ud fra følgende intention, princip og organisering. Intentionen med Den Understøttende Undervisning er, ifølge folkeskolelovens § 16a, forløb og aktiviteter, der skal understøtte og supplere undervisningen i fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Derudover skal Den Understøttende Undervisning sikre, ”at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser” . Undervisningen skal altså bidrage til at højne elevers faglige niveau, men også understøtte mere bredt.

Ålholm Skole anvender for eksempel understøttende undervisning til at styrke klassefællesskab og chancelighed.

Princippet Understøttende undervisning skal, på baggrund af intentionen, 

• skabe en positiv start på skoledagen
• supplere og understøtte undervisning i fag og obligatoriske emner
• styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation, trivsel, inklusion og tillidsopbygning imellem elever
• inddrage elevers evner og interesser
• være tværfaglig

Hvordan gør vi det

I princippet har vi inddelt klassetrinene i tre overordnede grupper, hvor Den Understøttende Undervisning fokuserer på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Indskoling

I indskolingen fokuseres primært på trivsel, og derfor arbejder vi på forskellige måder med, hvordan vi trives i klassen.

Mellemtrin

På mellemtrinnet har vi ikke regulære UUV-timer som i indskolingen og i udskolingen. Vi har i stedet udvidet skemaet med såkaldte kreative fag, men lægger stadig vægt på trivsel.

Udskoling

I udskolingen har vi valgt at arbejde med kreative fag og faglighed.

 

Bilagt til princippet er der en oversigt over, hvordan det mere konkret blev tilrettelagt i skoleåret 2016-2017

Bilag 1

UUV-undervisning på Ålholm Skole

 

Fælles for alle afdelinger:

Morgenbånd 15 min hver morgen, inden lektionerne begynder.

De 15 minutter giver luft til :

• De klasselærer-sager, som skal ordnes (snak med elever, opsamling på enkelte elever, fælles snak i klassen om trivsel, en blød start på morgenen mm)

• Mulighed for i perioder at lave ”bånd” – eksempelvis læsebånd, bevægelsesbånd mm.

Forskel på UUV og 2UUV.

Vi har på skolen både ”rene” UUV-lektioner, hvor en lærer eller en pædagog er alene med klassen og tilrettelægger aktiviteter. Og så 2UUV, hvor der er to lærere i klassen på en gang.

• 2UUV timer læses både af pædagoger og lærere. Som regel er det sådan, at der er en lærer, der er ansvarlig for timen, og så er der en 2UUV pædagog/lærer, der er knyttet til klassen i samme lektion. Så understøtter 2UUV læreren aktiviteterne i klassen. Det kan være ved at støtte et enkelt barn fagligt, hjælpe til i gruppearbejde hos eleverne, være medansvarlig for grupper i klassen ved holddeling, eller ved at tage elever ud til andre aktiviteter.

• Ved ”rene” UUV-lektioner er pædagogen/læreren alene, og står for programmet alene.

               Det uddybes nedenfor delt op i afdelinger

Indskoling

I indskolingen har vi valgt, at de rene UUV-timer bl.a. skal tilrettelægges, så de understøtter vores profil i videst muligt omfang. Vores profil fokuserer primært på trivsel, derfor arbejder vi på forskellige måder med hvordan vi trives i klasen og på skolen. Det kan være en slags ”klassens tid” og det kan være spil og leg. Vi bruger også timerne på at understøtte den faglige undervisning, ved at sætte det der er blevet undervist i, ind en anden sammenhæng f.eks. ved at ”hoppe tabeller”. Vi lægger også vægt på bevægelse i vores understøttende undervisning.

Mellemtrin

På mellemtrinnet har vi ikke regulære UUV-timer som i indskolingen og i udskolingen. Vi har i stedet udvidet skemaet med tre af de såkaldte kreative fag; madkundskab, sløjd og håndarbejde. I forbindelse med de længere skoledage, har vi prioriteret at eleverne arbejder mere ”hands on” og holdopdelt på tværs af årgangene.  I de kreative fag understøttes også fagligheden i fx dansk og matematik, da arbejdet gerne skulle afspejle elementer af fagene i praksis.

Morgenbånds-UUV bruges, som tidligere nævnt, til klassesager, trivsel, bevægelse, læse-og regnebånd.

Derudover har vi i år knyttet morgenbåndene til årets terminer og årsplanlægning, så det i perioder har været fordybelsesstund til at arbejde med et tema. Vi har også brugt morgenbåndet til faglig læsning, for at understøtte de små fag, som i det daglige skema ikke fylder meget.     

Udskoling

I udskolingen har vi valgt, at de rene UUV-timer skal tilrettelægges, så de understøtter vores profil i videst muligt omfang. Vores profil fokuserer på to væsentlig punkter; kreative processer og faglighed

Kreative processer: Vi har brugt UUV-lektioner til at udvide vores valgfagspulje fra to til tre lektioner om ugen. Vi har også tager timer fra UUV til at give 7.klasserne en ekstra pulje af timer med sløjd, hjemkundskab, idræt og rollespil.

Derudover bruger vi en del UUV-lektioner, når skolens elever kommer på overlevelsestur i Sverige og på faglig camp.

Faglighed: Vi har givet UUV timer til at udvide puljen af de små fag i hhv den humanistiske blok (historie, kristendom, samfundsfag) og den naturvidenskabelige pulje (geografi, biologi og fysik) samt lektiehjælp.

Næste skoleår kommer det dog til at blive anderledes, da vi rykker til Lykkebo. Der vil i den forbindelse blive en del omstillinger og nye rutiner at forholde sig til, og derfor omlægger vi UUV timerne til tolærerordning i stedet for ”rene” UUV timer, således, at skoledagen bliver kortere, men til gengæld med flere lektioner, hvor der er to lærere på i klassen.

 

Om pædagogernes arbejde.

Der er tilknyttet forskellige typer af pædagoger og pædagogstillinger på Ålholm Skole.

Pædagogerne har som faggruppe også et team, som går på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling.

Vi har vedhæftet et skriv om tankerne bag pædagogernes stillinger og arbejdsbeskrivelser, som jo så gør sig gældende i alle afdelinger på skolen.

 

Skolepædagoger

Skolepædagogerne indgår i læringsprocesser, i støtteopgaver og afvikler selvstændige projekter.  Pædagoger kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver i fag og emner inden for deres kompetencer og kvalifikationer. Skolepædagogerne arbejder på at understøtte børnenes udviklings- og læringspotentialer.

Der sigtes efter, at lærere og pædagoger kan profitere af hinandens fagligheder og kompetencer i og uden for klasserummet.

 

Stærkt samarbejdspædagoger

Er primært tilknyttet fritidshjemmene, men er med i skolen for at skabe sammenhæng i børnenes verdener. 

Stærkt samarbejdspædagogerne knytter sig til det eksisterende, som er i gang og de støtter op om at få hverdagen til at hænge bedre sammen i forhold til aktiviteter og indhold.

Stærkt samarbejdspædagogerne ser børnene på tværs af de sammenhænge, som de indgår i og de er med til at skabe tryghed. Da dette timegrundlag er så lille, er det prioriteret, at tiden lægges på gulvet sammen med børnene.

 

Inklusionspædagoger

På Ålholm Skole har vi valgt den løsning, at inklusionspædagogerne deles med Akeleje således, at vi har to ”halve” inklusionspædagoger på skolen.

Inklusionspædagogerne kan på baggrund af beslutninger i Ressourcecenterets koordineringsgruppe eller på netværksmøder sættes på en given opgave.

Indsatsen vil ofte begynde med, at inklusionspædagogen laver observationer i klassen.

Det er et grundlæggende princip, at inklusionspædagogen kommer i klassen for at opdage andre perspektiver og se udfordringerne fra børnehøjde.

Inklusionspædagogernes opgaver/indsatser kan være:

• Opgaver relateret til børns trivsel på skolen, herunder omsorg og kontakt samt udvikling af børns muligheder for at deltage i legefællesskaber i frikvartererne.
• Understøttelse af et struktureret og forudsigeligt læringsmiljø.
• Sparring med lærerne om, og deltagelse i, konkrete forløb, som retter sig mod stimulering og udvikling af fællesskaber, sociale og personlig kompetencer hos eleverne.
• Understøttelse af enkelte eller grupper af elever i at strukturere hverdagen. Social træning kan her udgøre et centralt element.
• Særligt arbejde med enkelte eller grupper af forældre til børn i vanskeligheder.

Ovenstående skal ses som et overblik over de forskellige faggrupper og deres tilhørende opgaver. I arbejdet med børn og mennesker generelt, vil der dog altid blive set på det enkelte barn og dets ressourcer. Arbejdsopgaverne omkring barnet vil derfor altid være varierende og ovenstående kan altså ikke ses om en endegyldig rettesnor.

SB 2017