Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for bevægelse og motion i undervisningen.

Bevægelse og motion styrker motivation, læring og sundhed!

På Ålholm Skole indgår bevægelse og motion som en integreret og naturlig del af elevernes skoledag.  Motion og bevægelse indgår i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Bevægelse og motion medvirker til at fremme og understøtte sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Læring lagres bedst, når flere forskellige sanser aktiveres.

Det handler ikke så meget om mere “idræt” men mere om, hvordan børnenes læring og socialisering understøttes via brug af bevægelse i fagundervisningen/understøttende undervisning.

 

Bevægelse og motion indgår i skoledagen på forskellige måder:

  • Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, valgfag i de større klasser og i den understøttende undervisning.
  • Størstedelen af aktiviteterne skal indgå i undervisningen på en måde, så de fordeles jævnt over skoleåret, herunder selve idrætsundervisningen.
  • Motion og bevægelse som pædagogiske aktiviteter i undervisningen, der indeholder noget fagligt og ikke bliver en afbrydelse af undervisningen.
  • Brain- breaks som kortere aktiviteter i eller udenfor undervisningen som pause, fællessamling o.l.
  • Emnedage, større motions- idrætsarrangementer, eksterne undervisere/fagfolk.
  • Motion og bevægelse kan foregå forskellige steder f.eks. i Aulaen og andre fællesrum ude og inde, i byrummet, parker, ude hos foreninger o. lign. som del af den åbne skole.

Bevægelse og motion dækker bredt

Bevægelse og motion dækker meget bredere end ’idræt’. Det handler om, hvordan børnenes læring og socialisering understøttes via brug af bevægelse i fagundervisningen/understøttende undervisning.

Bevægelse og motion dækker alle aktiviteter, der involverer flere sanser. Det er ikke nødvendigvis aktiviteter til at få pulsen op. Det kan f.eks. også være yoga/afspænding/leg eller matematikøvelser, der bruger klasselokalets rumlighed.

Bevægelse og motion understøttes på skolen

Skolen har fokus på, hvordan viden om emnet spredes til alle lærere og hvordan indsatsen koordineres, f.eks. gennem teammøder og skemaplanlægning.

Derudover vil motion og bevægelse være i fokus via lærernes sparring med hinanden (supervision) og ved at alle lærere allerede har en vifte af bevægelsestips og -tricks i baghovedet. I stedet for decideret ”effektmåling” og evaluering tillægges emnet regelmæssig opmærksomhed på f.eks. teammøder, pædagogisk råd mv. således at man tilstræber en løbende bevidstgørelse om emnet i lærerteamet.

 

Der udformes løbende inspirationsmateriale til øvelser, der kan benyttes af underviserne.

Skolebestyrelsen følger op på, om intentionerne i principperne implementeres.

Godkendt af skolebestyrelsen den 2.3.2016