Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aula og Ålholm

Om Aula

Alle skoler og fritidsinstitutioner i København er skiftet til at kommunikere via Aula

Målet med Aula er, at det skal være en smidig kommunikationsplatform for medarbejdere, forældre og børn i Københavns Kommune og gøre det enklere for medarbejderne at kommunikere med jer og at samarbejde sikkert med hinanden.

KK´s 4 mål for Aula

  1. Aula skal være en platform, som alle forældre kan og vil anvende, og hvor pædagogiske medarbejdere deler viden med forældre.
  2. Aula skal fremme videndelingen og samarbejdet mellem pædagogiske medarbejdere og øvrige fagprofessionelle, herunder styrke samarbejdet mellem fritidsinstitution og skole.
  3. Aula skal fremme børnenes deltagelsesmuligheder og medansvar for egen skoledag under hensyntagen til alder og udviklingstrin.
  4. Aula skal hæve sikkerhedsniveauet for de oplysninger, vi deler om vores børn
Aula mobil

En af tankerne bag Aula er, at forældre skal inddrages og have indflydelse på deres barns hverdag, læring og trivsel. Målet er, at den digitale kommunikation mellem skole og hjem forenkles, så Aula bliver anvendt og tager udgangspunkt i, hvad forældrene vil og kan i det digitale samarbejde. Vi skal stadig holde forældremøder, skole-hjem-samtaler og tale sammen. Forældresamarbejde foregår på mange måder, og denne type forældresamarbejde er vigtig og skal fortsætte, da den er helt afgørende for børnenes personlige, faglige og sociale udvikling.

Aula

På Ålholm Skole er tankerne bag Aula, at det skal understøtte samarbejdet med forældre og vil være den platform, hvor medarbejdere kommunikere med forældrene og hinanden, og supplere de gængse nøder og samtaler. Aula skal sikre, at vi deler dokumenter og personfølsomme oplysninger sikkert.

Da Aula på mange måder stadig er nyt, vil vores brug af platformen udvikles løbende, og vi vil forhåbentligt i fællesskab få udviklet en god måde at bruge den på.