Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

PRINCIPPER FOR SKOLENS ORGANISERING

 

Formålet med disse principper er at fastlægge en grundlæggende struktur for skolens organisering, som ledelsen kan arbejde frit ud fra i udviklingen af skolen mod den nye Folkeskolereforms hensigter.

Organiseringen giver muligheder for forsøg og afprøvning af forskellige undervisningsformer og forskellige strukturer for holddeling.

 

Eleverne

Grundlæggende for eleverne er deres stamklasse og, at klasserne har et almindeligt grundskema ved skoleårets start. Hold, skemaer og tider kan ændres i aktuelle forløb.

Specielt for udskolingen vil være udvikling af en organisering, der prioriterer faglokaler og har lounge/fællesarealer frem for basislokaler.

 

Lærerne/pædagogerne

Grundlæggende for lærerne/pædagogerne er, at de arbejder i et storteam og, at de har et almindeligt grundskema fra skoleårets start. Team og skemaer kan ændres i aktuelle forløb.

 

Skolens storteam

Skolen organiseres i fire storteam; tre for lærerne og et for pædagogerne. Lærernes storteam forsøges lukket, så den enkelte lærer kun er i ét team. Målet er at operere med fleksible skemaer i selvstyrende team. Hvert team har en storteamkoordinator med pædagogisk ledelseskompetence.

0.kl.-ass. / skolepædagoger / inklusionspædagoger / stærkt samarb.

0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl.

4.kl. 5.kl. 6.kl.

7.kl. 8.kl. 9.kl.

 

Skoleårets struktur

Skoleåret opdeles i 5 terminer.

 

Indholdet i hver termin kan være præget af f.eks.:

  • Årstiden
  • Holddeling (forskellige strukturer)
  • Tema (teater, natur, demokrati, highschool, innovation..etc..)
  • Ringetider
  • Udeskole
  • Fag-fagfokus (lærerne i fagteam, eleverne niveaudelt)

 

FLEX-uger

Der er 2 perioder á 3 uger med FLEX-uger.