Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

NY klassedannelse mellem 6. og 7.klassetrin

Princip for ny klassedannelse i overgangen mellem 6. og 7. klassetrin

 

  På Ålholm Skole laves ny klassedannelse forud for 7. klassetrin 

Vi ønsker at give eleverne bedre mulighed for at skabe nye relationer og søge større fællesskaber end klassefælleskabet  

Vi mener, at eleverne i vores udskoling får flere relationer. 

Vi ønsker at ruste eleverne til ungelivet. 

Vi ønsker at udnytte vores eksisterende viden om eleverne til at skabe endnu bedre fagligt og socialt sammensatte klasser, der styrker læringsmiljøet og underbygger udskolingsmiljøet.  

De nye klasser dannes på grundlag af følgende 

  • 6. årgangsteam viden om elevernes faglige niveau, sociale relationer, samspil og kompetencer 

  • Målet om en god faglig og social sammensætning af elever med gode læringsfællesskaber samt muligheder for venskaber for alle elever. 

 

Hvis der har været klassesammenlægning på årgangen i grundskolen 

I fald der har været klassesammenlægning på årgangen i grundskolen, vurderer skoleleder i samarbejde med årgangsteamet i maj måned i 5. klasse, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre ny klassedannelse i overgangen mellem 6. og 7. klassetrin. Udgangspunktet for vurderingen er læringsmiljøerne i de eksisterende klasser på 5. årgang samt hensynet til, at eleverne tidligere har oplevet klassesammenlægning.  

 

Information til årgangens forældre 

  • På det første forældremøde i august 6. klasse deltager afdelingsleder for udskolingen samt forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen og beskriver formål og proces for dannelsen af de nye klasser. 

  • På forældremødet forud for teaterperioden i 6. klasse deltager afdelingsleder for udskolingen samt repræsentanter fra udskolingen og beskriver, hvad det vil sige at gå i udskolingen. 

 

Tidsplan for klassedannelse 

Processen for ny klassedannelse forløber over ca fire uger i maj og juni måned.  
 

1:1 samtaler med alle elever i maj/juni 
Elevernes stemme er vigtig, derfor gennemfører lærerne på 6. årgang 1:1 samtaler med alle elever med fokus på faglig, social og personlig trivsel i den nye klasse. Samtalerne bruges til at kvalificere dannelsen af de nye klasser med gode læringsfællesskaber samt mulighed for venskaber for alle unge. 

Medio juni 
De nye klasser meldes ud. 

Sidste uge i juni 
Kommende klasselærere besøger klasserne i den sidste uge inden sommerferien. 

 
Evaluering 
Vi evaluerer hvert andet skoleår med elever og lærere. 
 

Vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 2. oktober 2024