Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

6.klasse laver teater

Hvert år sætter 6.klasserne et stort teaterstykke op for skolen, forældre og forskellige børnehaver og ældreboliger i lokalområdet. Det er en kæmpe oplevelse, og eleverne får virkeligt meget ud af projektet. Der bliver arbejdet intenst med den dramatiske del, og sunget og danset, så det er en lyst. Scenograf-folkene har ligeså travlt. De begynder helt uden noget, og 5 uger senere har de skabt et helt nyt univers. Eleverne får opdaget nogle helt nye sider af sig selv og får en oplevelse, som er noget helt særligt. Vi sætter barren højt, og vi går ind med forventinger om, at det bliver fantastisk. Det gør også, at eleverne gør sig umage med alt, og de får en forståelse af, at hver enkelt er uundværlig i sådan en proces. Det stiller krav til disciplin og nærvær, og når vi er færdige står eleverne og lærerne tilbage med en enestående oplevelse og en følelse af, at have overvundet sig selv og en stolthed i at have været med til lige netop dette projekt.

 Med støtte fra Valby Lokaludvalg får vi givet både lærere og elever og forældre en uforglemmelig oplevelse