Så kom sagen, hvor vi modtog Jette Andersen Nedergaard på Ålholm Skole. Hele skolen var stimlet sammen for at få et glimt vores nye skoleleder. De yngste klasser havde dannet flagallé helt ud til lågen på Vibeholmen, og resten af skolen var samlet i aulaen for at modtage Jette med med flag og sang.
Og det blev en festlig modtagelse. Ålholmsangen blev spillet i aulaen, hvor eleverne sang med på det fængende omkvæd, "Kender du en skole, der begynder med Å .....", elevrådet holdt tale, hvor de understregede, hvor meget de glædede sig til at arbejde sammen med Jette, og det faldt fint i tråd med Jettes ønske om at være med til at skabe en god skole sammen med både elever og lærere. Jette svarede på spørgsmål fra eleverne om alt fra hvilken sportsgren hun gik til, og til hvorfor hun var blevet skoleleder. Det var en festlig dag og det tyder godt fra fremtiden.