Velkommen til vores nye souschef! Så kom dagen, hvor vi fik en ny souschef. Vi er meget glade for at kunne tage imod Hedda Gravesen. Det blev en festlig dag, hvor skolen tog imod hende med flagallé, vores egen julekalender, skolens julesang og naturligvis Ålholmsangen.
Elevrådet bød også velkommen med ønsker om et godt samarbejde, hvor de orienterede om deres arbejde, og stillede relevante spørgsmål, så vi kunne lære hende bedre at kende. Fx. ved vi allerede, at hun nok mest holder med Brøndby, og har en hund, der hedder Felix.
Vi glæder os til at arbejde sammen med Hedda om at lave den bedste skole.