I uge 44 var der igen i år temauge på Ålholm Skole. Temaer var Hav og Haver, og aulaen sydede af liv, og stråler i disse dage af de forskellige udstillinger arbejdet i de forskellige værksteder mundede ud i.
Hele ugen arbejdede eleverne på tværs af klasserne på forskellige måder. Nogle steder arbejdede de i papmache og med et kreativt udtryk, andre steder handlede det om design. Nogle steder var det med fokus på historier og indhold, og andre steder var det om livsvilkår og fremtiden. Over det hele vrimlede det med idéer og udtryksformer.
I indskolingen fokuserede man på havet med udgangspunkt i eventyr og fortællinger. Mellemtrinnet var mere fleksibel med temaer fra myter i havet til havespil. Der blev også fokuseret lidt på udsmykning af haver på landjorden. Udskolingen arbejdede med forskellige temaer om livet i og ved havet, både som beboer i Atlantis, og når det faldt overlevelse i havet og haverne. Og så blev der designet og bygget strandbarer og fokuseret på livet på stranden. Og så lavede 0.klasserne havskildpadder. Alt i alt en fantastisk uge med massevis af gode oplevelser.