Det er en dag fuld af liv og godt humør. Hele dagen sættes igang af Dansedaisy, der sørger for, at alle er klar og varmet op til dagens motion. Indskolingen har lege rundt om på hele skolen, og det kombinerer de med en løbetur mange runder rundt det tilstødende Valbyholm. Mellemtrinnet har ligeledes turneringer i både rundbold og høvdingebold, og 5.-6.klasserne slutter det hele af med colourrun. Udskolingen er også i fuld gang. De leger på alle ledige boldbaner, og så skal de rundt om hele Damhussøen og Damhusengen. Det er en dejlig dag med fart på, og så er alle klar til en dejlig efterårsferie.