Hvert år afholder Ålholm Skole fastelavn på 3 forskellige niveaer. Indskolingen har fastelavn med tøndeslagning, udklædning og massevis af aktiviteter. Mellemtrinnet holder fest, hvor der også er tøndeslagning. Alle kommer udklædt inden for et tema. Der er fællesspisning, catwalk, hvor man fremviser sin udklædning, hvis man har lyst og til sidst dans. Udskolingen afholder en flot gallafest, hvor alle kommer i deres stiveste puds, og der bliver virkeligt gjort noget ud af det. Eleverne spiser sammen, og så bliver der festet og danset i flere timer. Uanset hvilket klassetrin man indgår på, bliver der gjort meget ud af det, og både elever og lærere har en fantastisk dag og aften.
I år var ingen undtagelse, og der blev tævet på tønder og leget og festet, og vi er meget glade for, at alle gør sig sådan umage for at skabe en god oplevelse for alle.