På Ålholm Skole har vi hvert år en faglig Camp, hvor hele udskolingen sammen tager afsted og arbejder alternativt med de forskellige fag. Det meste undervisning foregår udendørs, og lærerne arbejder alternativt med deres fag. Disse dage er med til at tegne hele udskolingen og er et af vores vigtigste koncepter.
Det er en kæmpe succes hvert år, og det er lykkedes udskolingen at komme frem med et koncept, hvor både det faglige og det sociale er i højsædet. 3 dage er de afsted, og i de tre dage bliver der sunget og leget, arbejdet og løbet, holdt taler og meget mere. Årgangene er delt på tværs i små grupper, og betydningen for det sociale fællesskab er ret unik. Eleverne glæder sig allerede til næste år.